– UNDGÅ OVERRASKELSER MED EN TV INSPEKTION
Inden du køber drømmehuset bør du sikre dig at kloaksystemet er i ordentlig stand, ellers kan det koste dig dyrt. Kloakkens tilstand indgår ikke lovpligtigt som et punkt på tilstandsrapporten, hvorfor det kræver en særskilt TV inspektion at få identificeret eventuelle skader og defekter.
UVILDIG TV INSPEKTION KAN SPARE DIG FOR EN STOR REGNING
Ved ejerskifte tilbyder Peters kloakkontrol i Køge, Solrød, Greve og omegn en forebyggelsesplan, samt rapport med foto af evt. skader, digital optagelse af det inspicerede, oversigt over brøndens tilstand og reparations forslag. Peters Kloakkontrol er specialister i at undersøge kloakker og identificere forskellige problematikker.
De tekniske arbejdsredskaber vi bruger i dag, gør det muligt at lave en 360 graders videooptagelse af kloakrørenes inderside, og derved give et meget præcist svar på hvor henne problemet sidder.
Defekter i kloakken som ikke udbedres kan vokse sig større på sigt og kan blandt andet skabe fugtskader i husets fundament, rotter kan få fri adgang til at passere igennem og forstoppelser kan stoppe hele systemet. Undgå at løbe en stor risiko og kontakt os derfor inden du skriver under på huskøbet, så du på forhånd kender til eventuelle ekstra regninger.
EJERSKIFTEFORSIKRING DÆKKER IKKE ALTID KLOAKERINGSSKADER
De fleste tegner en ejerskifteforsikring når de køber hus, men oftest dækker en sådan forsikring kun synlige ting og elementer som ikke allerede er noteret som fejl i tilstandsrapporten. Kloakker er meget sjældent synlige i etplanshuse, så her vil forsikringen ikke dække, hvilket kommer bag på mange huskøbere.