Forstoppelse
Når kloakken stopper, kan der være mange årsager til dette. Her kan du se mere om de mest almindelige årsager.
De mest almindelige årsager:
– Rødder
– Rotter
– Skader på kloakrør
– Fedt, sæbe og kalk aflejringer
Store træer og buske skal bruge meget vand for at vokse. Når der først er en lille rod, der har fundet vej ind i kloakken, så går det forholdsvis stærkt med at udbygge det rodnet, som er inde i kloakken. Et rodnet i kloakken kan fylde hele røret og blive flere meter langt. Normalt vil en forstoppelse komme lang tid før, da rødderne forhindrer papiret i at blive skyllet ud. Rødder kan som regel fjernes af et kloakservice firma. Mindre rødder kan fjernes med en rotordyse, som roterer ved hjælp af vandtrykket. Ved større rodsamlinger kan man bruge en rodskærer, der er monteret med kæder, som roterer ved vandtrykket. Sidst men ikke mindst den mest effektive metode, industrispuling hvor trykket på vandstrålen når op på ca. 1200 bar. Ved industrispuling skal man være opmærksom på rørenes tilstand, da vandstrålen også skærer i rørene.
Rotter søger altid steder der er tørre og lune, og hvor de kan formere sig. Ved at bygge reder tæt på kloakken har de nem adgang til føde og hvad de ellers må have behov for.
Når rotter finder et sted at grave sig ud af kloakken, skal den jord som er på ydersiden af rørene fjernes for at de kan lave gange. Jord og sten skubbes ind i kloakken, og kan medføre en forstoppelse. Rotten graver som regel mange gange og kan underminere et stort område. Alle disse materialer skal væk og havner gerne i kloakken. Et kik i brønden kan i de fleste tilfælde bekræfte, at det er rotter som er i gang med at grave gange. Peters Kloakkontrol anbefaler en tv inspektion ved sætningsskader i belægningen.
Få bekæmpet rotter uden gift. Læs mere her
Der findes mange forskellige skader på kloakrør, men den mest rapporterede er nok forskudte samlinger. Brud, rødder og forhindringer er også en væsentlig årsag til forstoppelser. Forhindringer kan være ting som er skyllet ud i toilettet, men som hænger på en forskudt samling eller ikke kan passere på grund af slidte rør. Ved slidte rør kan man evt. bruge stort skyl hver gang. Slitage er ikke dækningsberettiget. Slidte rør kan renoveres med en forring. Mange af de skader der er på kloakrørene stammer i et vist omfang fra etableringen. Det anbefales, at man får udført en inspektion hvert 7 år eller efter reparation.
Fedt, sæbe og kalk aflejringer er en væsentlig årsag til forstoppelser. Aflejringer opstår i de fleste tilfælde over en lang årrække. Når der skylles ud i toilettet eller fra opvaskemaskinen, afsættes der lidt kalk, fedt eller sæbe i rørene. Den hyppigste årsag til aflejringer er, hvis der er en lunke på kloakrørene. En lunke er hvor faldet på rørene vender den forkerte vej, og i stedet for at vandet løber mod samlebrønden, bliver det i rørene, indtil de er fyldt op. Når så opvaskemaskinen skyller ud, vil fedt og sæbe blive kølet af i vandet i lunken. Afkølet fedt og sæbe sætter sig på rørene og denne process fører hurtigt til en forstoppelse. Disse aflejringer kan kun fjernes på samme måde som rødder fjernes. En lunke er normalt ikke dækket af forsikringen og kan kun fjernes ved at rørene graves fri og lægges om.